Tangsø Centret inviterer sammen med Borgerforeningen til en festlig juletræsfest fyldt med hygge og julestemning! Kom og mød julemanden og Kejseren og Troldmanden der spiller op til sang og dans om det store juletræ.
Julemanden sørger for godteposer til de små, imens søger Tangsø Centeret og Bækmarksbro Borgerforening for lidt godt til ganen til de voksne.
Imens kaffen nydes, sørger Kejseren og Troldmanden for sang, dans og underholdning til glæde for både små og store.
Kom og vær med til at fejre julen sammen med familie og venner i Tangsø Centret – en hyggelig oplevelse for både store og små!
